Hvorfor et fast objektiv (nogle gange) er bedre end et zoom
Nogen sværger til et zoom objektiv, andre til faste objektiver. Jeg lavede også den “fejl” som begynder, at anskaffe mig et zoom objektiv som det første. Det var et fint nok all-round objektiv, men samtidig også for let en løsning. Nu provokerer jeg lidt og siger, at lette løsninger er for dem, der ikke vil lære nyt. Hvis du kun vil købe et nyt objektiv i hele dit liv, så lad det være et fast objektiv (prime objektiv). Det tager skarpere billeder end de fleste zoom.
Efterhånden som man bliver bedre, kommer der et tidspunkt, hvor inspirationen og motivationen forsvinder. Det oplever vi alle på den ene eller anden måde. Forfattere, fotografer, arkitekter og i livet generelt. Det er på tidspunkter som disse, at vi (i denne moderne verden) går til Google for hjælp. Men det behøver ikke være en kæmpe ændring, der er brug for. Selv de små ting kan give fornyet motivation og inspiration. Det er blandt andet her et fast objektiv kommer ind i billedet.
Her er du fysisk nødt til at rykke dig tæt på objektet, du fotograferer. Du kan ikke bare stå på afstand og se til. Du er nødt til at være kreativ for at få det billede, du gerne vil have. Man kan jo bare gøre det samme med et zoom objektiv, siger du? Ja, men vil du helt ærligt gøre det, når du har muligheden for at zoome? Vi er trods alt mennesker og de fleste af os, hvis ikke alle, vælger den nemme løsning frem for den, der kræver mere arbejde. Ved at begrænse dig selv, åbner du op for alle dine kreative kanaler. Du giver hjernen lov til at gøre, hvad den er skabt til.
Se nye muligheder
Et fast objektiv er noget af det bedste, der er sket for mig. Jeg ejer nu tre til mit DSLR kamera: 35mm, 85mm og 120mm. Så er der lidt til enhver situation, jeg personligt kunne komme ud for som fotograf. Og det er helt fint. Jeg kan godt lide at gøre det til en slags øvelse kun at gå ud med ét objektiv. Så skal jeg f.eks. tage et billede af et slot og har jeg kun et 85mm med, så kan jeg enten vælge at rykke mig meget langt tilbage og få det billede, jeg kom efter og gå hjem i glad uvidenhed om andre muligheder eller jeg kan være kreativ og rykke mig frem for at finde ud af, hvilken del af slottet der fanger mig mest og fotografere det.
Der findes ingen genveje. Kun ved at bevæge sig fremad, opdager man alt det, der ellers ville have været usynligt for en, hvis man bare stod stille. Det samme gælder i livet. For den som fortsætter, bliver fiasko en umulighed.
På den måde lærer du også mere om dig selv som fotograf. For hvem siger, at du er nødt til at have alt med i ét billede? At der kun findes én måde at tage et billede? At Taj Mahal kun kan fotograferes fra enden af bassinet ligesom tusinde — hvis ikke millioner — af turister allerede har gjort? Det kunne være, at du finder ud af, at simple billeder mere er din stil. Måske bliver du en af dem, der står en halv meter fra en murstensvæg og tager billeder, fordi den rå, krakelerede overflade i al sin uperfekthed interesserer dig mere. Skil dig ud, find nye vinkler, nye muligheder, nye veje du kan tilgå. Det er ikke til at vide, hvem du i virkeligheden er, før du giver dig selv lov til at prøve noget nyt og anerledes.
Originally published at https://whatart.dk on May 6, 2019.
